Vedtægter for Korsør Cykle Club Motion (KCCM)
§1 Foreningens navn
§1 Korsør Cykle Club Motion (KCCM)
§2 Foreningens hjemsted
§2 Korsør by / Slagelse kommune
§3 Foreningens formål
§3 KCCM's formål er at virke for cyklingsportens og motionscyklingens fremme.
Klubben er medlem af DGI
§4 Medlemskab
4.1 Alle, der går ind for foreningens formål, kan blive medlem. Man er medlem af foreningen, når
medlemskabet er registreret.
4.2 Medlemskab af foreningen forudsætter betaling af kontingent. Beløbet fastsættes af
generalforsamlingen.
4.3 Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, der arbejder imod foreningen. Det ekskluderede
medlem kan skriftligt forlange, at eksklusionen bliver prøvet på førstkommende
generalforsamling.
4.4 Ved indmeldelse udleveres et eksemplar af vedtægterne.
Såfremt der betales for 2 års medlemskab ved indmeldelse udleveres et sæt klubtøj (trikot og
bukser).
§5 Generalforsamling
5.1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
5.2 Generalforsamlingen indkaldes via e-mail til alle medlemmer og/eller opslag på foreningens
hjemmeside/Facebook-side med mindst 14 dages varsel. indkaldelsen skal indeholde en foreløbig
dagsorden. Generalforsamlingen afholdes inden udgangen af marts.
5.3 Forslag til dagsordenen sendes til bestyrelsen senest 14 dage før og medlemmerne skal have
kendskab til den endelige dagsorden senest 8 dage før.
5.4 Stemmeret. Alle medlemmer, der er-fyldt 15 år har stemmeret.
5.5 Alle, der er fyldt 15 år, kan vælges til bestyrelsen- dog skal formand og kasserer være fyldt 18
år
5.6 Alle afgørelser vedtages med simpelt flertal- dog skal vedtægtsændringer besluttes med 2/3 flertal.
Alle afstemninger afgøres ved håndsoprækning. Dog skal der være skriftlig afstemning, hvis dirigenten
bestemmer det, eller 3 medlemmer på generalforsamlingen ønsker det, samt ved alle kampvalg.
5.7 Generalforsamlingens dagsorden
• Valg afdirigent og stemmetællere
• Bestyrelsens beretning
• Fremlæggelse afregnskab til godkendelse
• Fastsættelse afkontingent
• Indkomne forslag
• Fremlæggelse afbudget
• Valg afbestyrelse og suppleanter
• Valg afrevisor
• Evt.
5.8 Bestyrelsen har ansvaret for, at der tages referat afmødet.
5.9 Bestyrelsen kan beslutte, at generalforsamlingen helt eller delvist afvikles digitalt, hvis
forhold gør det umuligt at afvikle generalforsamlingen som et-fysisk møde.
§6 Ekstraordinær generalforsamling
6.1 Et flertal i bestyrelsen kan indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, og bestyrelsen skal indkalde
til en ekstraordinær generalforsamling når mindst 3/4 afmedlemmerne ønsker det.
6.2 Indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling skal ske senest 14 dage efter modtagelsen
af begæringen. Med indkaldelsen sendes den endelige dagsorden. Varsling som ved den ordinære
generalforsamling. Den ekstraordinære generalforsamling skal afuoldes senest 14 dage efter udsendt
indkaldelse.
§7 Bestyrelsen
7.1 Bestyrelsen står for den daglige ledelse af foreningen mellem de årlige generalforsamlinger.
7.2 Bestyrelsen består af 3-5 medlemmer der efter generalforsamlingen fordeler posterne mellem sig,
med minimum en formand og en kasserer
7.3 Bestyrelsen vælges for 2 år og kan genvælges
7.4 Der vælges hvert år 1-2 suppleanter til bestyrelsen. Hvis et bestyrelsesmedlem forlader
bestyrelsen i valgperioden indtræder suppleanten i stedet og bestyrelsen fordeler posterne mellem
sig på ny. Suppleanterne deltager i bestyrelsesmøder.
7.5 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer er til
stede.
7.6 Bestyrelsen udarbejder et aftalepapir for dets interne samarbejde og kan nedsætte
arbejdsgrupper efter behov.
§8 Regnskab/økonomi
8.1 Regnskabsåret er kalenderåret (regnskabsperioden er 1/ 1-31/ 12)
8.2 Regnskabet føres af kassereren og skal indeholde oversigt over indtægter og udgifter samt en
status. Bestyrelsen er ansvarlig for at udarbejde regnskabet.
8.3 Regnskabet forelægges bestyrelsen løbende samt tilses og revideres af den af generalforsamlingen
valgte revisor.
§9 Dispositionsret
9.1 Det er formanden eller kassereren i forening med et andet bestyrelsesmedlem, der har ret til at
indgå aftaler på foreningens vegne. Ved køb eller salg af fast ejendom skal hele bestyrelsen
underskrive aftalen. Bestyrelsen kan give et udvalg eller en person fuldmagt til at foretage
dispositioner på vegne af foreningen.
9.2 Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der
påhviler foreningen.
§10 Vedtægtsændringer
§10 Ændringer afvedtægterne kan vedtages på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, når
forslaget er indsendt til tiden og mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for forslaget.
§11 Opløsning af foreningen
11.1 Foreningen kan opløses på en ekstraordinær generalforsamling, hvor mindst halvdelen af
foreningens medlemmer er til stede. Der kræves mindst 3/4 af de afgivne stemmer for at forslaget
kan vedtages. Hvis det nødvendige flertal på 3/4 for en opløsning opnås, men med under
halvdelen af medlemmerne til stede, indkaldes til endnu en ekstraordinær generalforsamling, hvor
beslutning om foreningens opløsning kan vedtages med 3/4 af de afgivne stemmer uanset antallet
af fremmødte.
11.2 I tilfælde af opløsning gives foreningens formue til almennyttige formål, som besluttes på den
opløsende generalforsamling.
Således vedtaget på generalforsamling den 3. marts 2025